Zend-Avesta

Zend-Avesta, rettere Avesta, fællesnavn for parsernes hellige skrifter. Avesta består af en række bøger af ret forskellig art: Vendidad er en kirkelig lovbog, Jasna og det dermed nøje sammenhørende Vispered er af liturgisk karkater, Jaschterne er anråbelser af guderne, og den såkaldet Khorda-Avesta ("lille Avesta") indeholder bønneformularer og recitationer til brug ved forskellige lejligheder. De ældste dele af samlingen, de gathiske hymner, er indskudte i Jasna. Hvor gamle disse hymner er, kan ikke siges med nogen grad af vished. De stammer vistnok fra tiden før 6. århundrede f.Kr. Den yngre Avesta er sandsynligvis opstået efterhånden gennem mange århundreder. Store dele af den oprindelige Avesta skulle være gået til grunde ved Persepolis' brand og i de følgende århundreder, under Parhterherredømmets forvirrede tilstande. Den endelige redaktion af de hellige skrifter fandt sted under de første sassanider. Ardeschir Babekan (226-41), der gjorde Zarathustras lære til Persiens statsreligion, nedsatte en præstekommission til at foretage dette rekationsarbejde, som fortsattes under hans efterfølgere og fuldbyrdes under Schapur 2. (309-80). Denne sassanisdiske Avesta var imidlertid langt omfangsrigere end den nu foreliggende. En stor del deraf gik nemlig tabt i de urolige tider efter arabernes indfald, da Zarathustras lære blev forfulgt af den herskende islam.

Den første europæiske oversættelse af Avesta, som indtil 18. århundrede kun var kendt af navn, skyldes den franske rejsende Anquetil Duperron, der havde studeret parsismen under vejledning af indiske parserpræster (1771). Senere fuldstændige oversættelser er udført af Spiegel (tysk), De Harlez (fransk), Darmesteter og Mills (engelsk), mens grundteksten er udgivet til forskellige tider af Olshausen, Westergaard, Spiegel og Geldner.